Udforsk Minecraft i VR

Gå på opdagelse i Minecraft-universet med virtual reality. Byg, udforsk, og kæmp mod væsener. Gør alt det, du kender og elsker, men fra et nyt perspektiv. Med et VR-headset er det en helt ny oplevelse at stå ansigt til ansigt med grusomme væsener. Når du sniger dig ind i mørke grotter, vil 3D-lyden forstærke uhyggen, og lyset fra en pragtfuld solopgang vil omslutte dig som aldrig før.

Kast dig ud i denne nye Minecraft-dimension med Oculus Rift og Gear VR

Oculus

Minecraft til Oculus Rift

Minecraft-understøttelse for Oculus Rift er en gratis opdatering til Windows 10 Edition, der indeholder alt det, du kender og elsker, heriblandt spiltyperne Kreativ og Overlevelse, multiplayer og meget mere!

Flere oplysninger
Gear VR

Minecraft til Gear VR

Gear VR-versionen har de samme funktioner som Pocket Edition, koster det samme og understøtter spil på tværs af platforme med Pocket / Windows 10 Edition.

Flere oplysninger

Det Minecraft, du kender – skræddersyet til VR

Vi har knoklet for at udvikle Minecraft til VR og har lavet adskillige ændringer, der gør spillet lækrere at spille i dette unikke medie. Nogle af ændringerne er diskret, andre er overraskende. Her er nogle af de funktioner, du bør kende!

Den virtuelle stue

Læn dig bare tilbage! Fuldstændig indlevelse i VR kan være intens, så vi har fundet en måde at reducere intensiteten på. Med et enkelt fingertryk kan du træde ud af spilverdenen og spille på en skærm i en simuleret lounge. Det er en fantastisk måde at holde pause på – uden at stoppe med at spille!

Bevægelse med VR

Bevægelse gør dig ikke længere rundtosset! Det kan føles desorienterende at bevæge sig hurtigt rundt i VR: Din krop gør ikke, hvad dine øjne ser. Vores løsning er at lade dig dreje i hurtige trin i stedet for i en bue. Det er overraskende, når man først prøver det, men det føles hurtigt normalt og er lettere for hjernen at acceptere.

Forbedret VR-styring

Vi har lavet mindre, smarte ændringer af den måde, du hopper, går og løber på for at gøre VR så lækkert som muligt. Du kan bruge dit hoved til at styre din figur, og markøren klistrer nu til blokke, når du graver, så du kan se dig omkring imens!

Du kan slå disse (og andre) funktioner til og fra i indstillingerne eller vende tilbage til den almindelige Minecraft-styring. Men vi mener, at denne ændrede styring er den bedste måde at spille på i VR. Som med al ny teknologi bør du læse sikkerhedsoplysninger om hardwaren, før du beslutter, om det er noget for dig. Og husk at holde regelmæssige pauser!

VR-banner

Leder du efter flere oplysninger om, hvordan du kan tilpasse din VR-oplevelse? Du kan læse en detaljeret beskrivelse af alle VR-indstillingerne i denne PDF.

Luk